Selvfølgelig refererer overskriftens tale om skønhed til den unge tyske violinist Julia Fischer. Analytisk topbegavet og superkompetent på sit instrument var solisten med det lyse hår en smuk, men frem for alt saglig og fabelagtigt sikker stjerne ved ugens Torsdagskoncert. Men tro nu ikke af den grund, at udyret var aftenens dirigent. Ganske vist har anmelderen før fået hug af læserne for at skrive om Marek Janowskis alvorsrunde kartoffelfjæs. Men nu som dengang sker det med den største respekt. Janowski – jo, han er polsk af fødsel – er noget så sjældent som en ægte kapelmester af den gammeldags slags.
Solid og erfaren håndværker
En fremragende musiker og en særdeles solid og erfaren håndværker, som ved præcis, hvordan man får et givent symfoniorkester – Radiosymfoniorkestret inklusive – til at yde deres bedste. Ikke noget show off her. Kun kompetent musikledelse.
Nej monsteret, den unge frøken Fischer tæmmede torsdag aften i Radiohuset, var såmænd Beethoven. Det fnysende uregerlige kunstnergeni, der som den første i musikhistorien for alvor kastede sig ud i voldsom, egensindig romantik, og som blandt andet er blevet berømt for det iltre diktum: »Hvad rager deres violin mig!« – råbt efter en violinist, der dristede sig til at mumle noget om, at Beethovens noder var vanskelige at spille på hans instrument.
