Han er bare så sympatisk, som han står der og synger, og så lægger jeg pludselig mærke til det: Mens musikerne i kjole og hvidt filer løs bag ham, og Bryn Terfel giver, hvad han har med suveræn stemmekerne i den store, kødfulde krop, kan man lige skimte, at det slet ikke er nogen hvid skjorte, han har under den højt opknappede jakke. Det er en stribet trøje, endda i mange farver, der titter frem under nederste knap.
Bryn Terfel synger Wagner – med en afvæbnende menneskelig stribet trøje bag det ulasteligt sorte jakkesæt. Hvor skønt! Han synger Verdi. Han synger kulsort Puccini. Den ædende onde politichef Scarpia fra ’Tosca’.




























