Lyt til artiklen
Han tørrede ansigtet for sved, mens han lænede sig op ad rælingen på det lille dirigentpodium. Tilsyneladende sejlede podiet under fødderne på ham som en jolle i Tivolis store koncertsal.
Overaktiv pianist
Rask var Daniel Barenboim i hvert fald ikke, da han troppede op med sine musikalske fredsstyrker på lynvisit i København mandag aften. Det var en mærket, men også særdeles viljefast lille napoleon, der dirigerede sine tropper for en fuld koncertsal og et udendørs publikum på Plænen, som fulgte koncerten på storskærm.
Nu er Barenboim ikke den, der aflyser, så det ildebefindende, han tydeligvis havde under koncertens sidste del, gik kun ud over den annoncerede postkoncertsnak, som den 65-årige maestro fra Berlins Staatsoper ikke overkom. Tivolis musikchef, Nikolaj Koppel, aflyste den fra scenen, men garanterede, at Barenboim i øvrigt ikke havde det værre end som så.
Bekymret for den overaktive pianist og dirigent blev man nu alligevel. Hvor længe holder han til et liv som operadirigent i Berlin og Milano, klaversolist med egne orkestre, ivrig kammermusiker, liedakkompagnatør for store sangere som Rolando Villazón etc.? Forhåbentlig længe endnu, men han byder sig uden tvivl for meget.
Magic Touch Barenboim har dirigeret sit mellemøstlige West-Eastern Divan Orchestra i små ti år, og selv om han til tider dårligt nok vippede med sin dirigentpind, gav de unge jødiske og arabiske musikere alt, hvad de havde at give i Brahms’ 4. Symfoni. Orkestret kunne lyde upoleret, men sikke Barenboim kunne åbne deres klang!
