Anton Bruckner var 1800-tallets generte, dybt katolske østriger med den store begavelse for at skrive kolossale symfonier. Deres struktur er som arkitektur udfoldet i tid.
Deres grandiose indhold er så fromt, rystende og forløsende – det hele på en gang – at der er al mulig rimelighed i, at komponisten i ydmyg oprigtighed tilegnede den sidste af dem til »den kære Gud«.




























