Pianisten Jens Elvekjær er netop vendt hjem fra en turné i Amerika, hvor han bl.a. gav koncert i den berømte Carnegie Hall i New York, der igennem tiderne har præsenteret nogle af de største navne inden for jazz og klassisk musik. Denne lørdag eftermiddag havde Elvekjær valgt at programsætte tre værker, og han begyndte med en af Beethovens mest populære og spillede sonater ’Appassionata’. Værkets førstesats fremstod en anelse ujævn og nervøs. Komponisten søger en grundstemning, der skal være gennemsyret af en alvor og dramatik, og de to elementer var ikke lige det, man først forbandt med Elvekjærs fortolkning, der også manglede temperament og dybde. Heldigvis kom han stærkt igen, andensatsen blev spillet med stort overblik og flotte melodifraseringer, men det var i tredje sats, at Elvekjær slog fast, hvorfor han er en af landets førende pianister, med et spil, der var fyldt med nerve og flotte nuancer.

Halsbrækkende satser
I slutningen af denne måned skal Elvekjær indspille Beethovens ’tredje klaverkoncert’, og fortsætter han de gode takter fra sidste sats af ’Appassionata’-sonaten, så kan det blive helt interessant.

Ravels ’Gaspard de la nuit’ er ikke for musikalske tøse-m/k’er, og sådan én er Elvekjær bestemt heller ikke. Det var komponistens erklærede mål at skrive et stykke musik, der rent teknisk var mere krævende end mange af klaverlitteraturens andre værker, og man må sige, at det lykkedes.

Hvis pianister har en noget hurtigere puls end normalt, inden de går i gang med Ravels udfordrende værk til en koncert, er der ikke noget at sige til det, for der er tale om fire halsbrækkende satser.