Lyt til artiklen
Stikordene var som sædvanlig selvbevidsthed, stilpluralisme og en sofistikeret attitude, da den 34-årige amerikanske superpianist Jason Moran gav en af sine regelmæssige optrædener på JazzHouse med sin faste trio med trommeslageren Nasheet Waits og bassisten Taurus Mateen. Som ved tidligere lejligheder havde Jason Moran iPod’en liggende på flyglet, så en cool, indspillet indledning kunne iscenesætte gruppen, der med karakteristisk sans for virkemidler selvfølgelig ikke bare hedder Jason Moran Trio, men Jason Moran and the Bandwagon.
»This is it!«
Første indtryk var tjekket tøj, smarte kasketter og musikalske muskler, der skabte respekt. Ud af en pulsløs ursuppe, der fik lov at koge hårdt op, lod de tre herrer det første nummer fødes.
En funky, pumpet opfølger til det indledende lydspor, hvor en herrestemme på 1950’er-film-amerikansk havde spurgt »Excuse me Sir, I was looking for the Bandwagon party?« Svaret lød: »This is it!«.
