Indtil DR SymfoniOrkestret skiftede navn, koncertsal og ledelse, var det en prioritet at tiltrække stærke, etablerede topsolister. For et par år siden havde man derfor formentlig takket pænt nej til at indspille med en fremadstormende cellosolist som argentinske Sol Gabetta. Ikke at hun ikke er god. Hun er fremragende. Det var bare ikke den slags karrieremæssige initiativer som Sol Gabettas nye cd fra Sony Music, man ønskede at agere backing-gruppe for i Radiosymfoniorkestret, der dengang var optaget af at styrke profilen som nationalorkester. Lavede man cd’er, var det, fordi solisten var dansk, eller fordi det på anden vis kunne profilere og positionere orkestret internationalt. Den nuværende orkesterledelse ser anderledes på sagerne, og det var med stolthed, de ved præsentationen af DR SymfoniOrkestrets næste sæson i mandags også præsenterede den 29-årige kommende cellostjerne Sol Gabetta i Koncerthuset. Et drøn af en cellist Her kunne man så torsdag aften og igen i går opleve hende som solist – samt købe de første friskpressede eksemplarer af hendes indspilning af Elgars storladent romantiske, virtuose cellokoncert med DR SymfoniOrkestret. Denne anmelder havde mulighed for at høre cd’en allerede inden Torsdagskoncerten, og Sol Gabetta, der smiler blond og brunøjet fra coveret, er et drøn af en solist i Elgars repertoirestykke, som i sin tid var hendes berømte forgænger Jacqueline du Prés signaturkoncert. Under ledelse af dirigenten Mario Venzago får man det helt store symfoniske sus. Blot må man acceptere, at lydteknikerne har skruet op for solisten og ned for orkestret, så balanceforholdet er urealistisk.
Det ændrer ikke på, at Gabettas spil er fabelagtigt. Dynamisk, sprødt og skarpt. Potent i klangen og virtuost i forløsningen af Elgars krav til solisten. Torrsdagskoncert på hovedet Men ved Torsdagskoncerten var tingene vendt på hovedet. Under den franske dirigent Stéphane Denève begyndte koncerten med en smuk opførelse af Maurice Ravels ’Gåsemors Fortællinger’, som i fem eventyrlige satser lod træblæsere kvidre som fugle, mens lavmælte strygere svævede sanseligt og smukt ud i rummet.
