Heldigvis har de ikke glemt det, musikerne i DR Big Band, hvordan det er at spille under en mesters ledelse. For det er Jim McNeely, orkestrets tidligere chefdirigent, der er vendt tilbage på en kort visit. Ganske vist har det også i de mellemliggende år klaret sine mere pligtbundne opgaver med bravur og tilmed i basunisten Peter Jensens skikkelse ikke blot udklækket en betydelig arrangørbegavelse, men også nået at udvikle en solist, der nu er ved at kunne følge trop med sine fremragende instrumentkolleger Steen Hansen og Vincent Nilsson. Ikke desto mindre ligger der en særlig udfordring i at formidle McNeelys musik, der er så rig på detaljer og på papiret må tage sig temmelig kompliceret ud, og forløse den så overbevisende, som det var tilfældet i Copenhagen JazzHouse fredag aften. Helt uden skønhedspletter var aftenen dog ikke. De gjaldt en række af solisternes indsatser og kan muligvis have en vis forbindelse med deres utilstrækkelige fortrolighed med materialet. For adskillige lød forcerede og ude af rytmisk balance i deres pauseløse skala op/skala ned-ture, og på den baggrund syntes også ensemblespillet omkring dem at kokse sammen. Det skal imidlertid ikke skygge for, hvor herligt det var at høre det store orkester udfolde sig i fuldt flor. Al den musik, McNeely skriver - hvad enten det er hans egen eller bearbejdelser af andres værker - danner fortløbende fortællinger, der ikke nødvendigvis behøver at vende tilbage til deres udgangspunkt. Og selv om orkestret fungerer som en sammenhængende organisme, så sker det med en fornemmelse af, at hver enkelt musiker har sin egen, væsentlige rolle at spille i dem. McNeelys 'Übermut', en udvidet blues, indledte koncerten, før hans 'Dedication Suite' udfyldte resten af koncertens første afdeling. Den forventes at komme på cd inden længe, så lad mig vente med at gå nærmere ind på den. Anden afdeling bød på en række stykker af kortere varighed. Blandt dem 'Extra Credit', et dansende, funky nummer, der lod os høre Peter Fuglsang som en glimrende solist på klarinet, og den smukke ballade 'In This Moment' med Thomas Frylands flygelhorn i centrum. Men koncertens højdepunkt blev for mig McNeelys arrangement af Bill Evans' 'Very Early' med fornemme indsatser af guitaristen Anders 'Chico' Lindvall og tenorsaxofonisten Uffe Markussen. Sådan kan det lyde, når én mester tager en anden mesters værk under behandling.