For to et halvt år siden gav sangerinden Jaguar Wright fra Philadelphia sin første koncert uden for Amerika. Den fandt sted på Roskilde Festival og var sensationelt god. Her var en ukrukket, ligefrem sangerinde, hvis varme stemme med en enorm spændvidde, gerne påtog sig rollen at bygge bro mellem den gamle, ægte soul og de strammere, mere funky, moderne tider. Derfor var forventningerne selvfølgelig på toppen, da Jaguar Wright, nogle kilo tungere og ikke så lidt mere rutineret, vendte tilbage for at møde et umanerligt smukt, velklædt og lydhørt publikum med en for en koncertsal alt for sjælden overrepræsentation af kvinder. De kunne under ingen omstændigheder klage over ikke at få nok for pengene, for på programmet var både de danske radioværtinder Szhirley og Karne som DJ's samt den svenske pigerapper Peshi, der gjorde sig ihærdige anstrengelser uden rigtigt at komme nogen vegne. Da et talstærkt band havde indtaget scenen og hele salen troede, at tiden var inde til Jaguar Wright og de velturnerede og stærkt personlige sange fra de to plader, 'Denials, Delusions and Decisions' og dette års knapt så vellykkede 'Divorcing Neo 2 Mary Soul', fulgte en overraskelse i skikkelse af en ukendt sangerinde, der ikke gjorde sig selv den tjeneste at præsentere sig. Hvorfor flertallet af publikum troede, at hovednavnet var i gang. Men den omgang workout for stemmebånd sangerinden, der vist nok hedder Kiki, kastede sig ud i var mere imponerende end vedkommende. Efter en lille time opvarmning overlod hun endelig scenen til Jaguar Wright, hendes signatur-hat og enorme personlighed. Straks var vi på et helt andet niveau, for Jaguar Wright er en af de soul-divaer, der vil os andet og mere end blot vise sit sangtalent frem. Ordene formelig gløder i munden på hende, når hun synger 'Love, Need & Want You' eller bønfalder sin elskede i 'Stay'. Alligevel var det, som om koncerten i midnatstimen havde lidt svært ved for alvor at komme i gang og ramme hjerterne. Det funkbaserede bands rundgange og buldrende bas virkede for ofte som en anstrengende jamsession, der trængte til en skarp kapelmester. Men efterhånden fik Jaguar Wright arbejdet sig ind i sættet og sat skik på orkestret, som hun en enkelt gang ligefrem bad starte forfra og på et andet tidspunkt måtte tysse på, så hun kunne høre sit kor. Fra da af ramte hun sin sjældne klasse som vokalist og komponist af sange som 'Self Love', 'So High' og 'Free', der hørte til sættes mest uafrystelige øjeblikke. Jaguaren havde i den grad bidt sig fast i de danske hjerter.