Det californiske rapikon Snoop Dogg strør hellere end gerne om sig med referencer til politimord, bandeopgør og mindre end respektfuld behandling af kvinder. Og hans vedligeholdelse af den amerikanske gangsta raps fantasier om blodrøde penge, lettilgængelig sex og verdensherredømmet er som regel iscenesat i streetwise beats, der går direkte i bilstereoen hos både vildbasser og wannabes. Ferm underholdning Men da han erobrede Orange Scene, var det hverken med gadefarlighed eller afstumpede manerer - det var med et funkband af klassisk afstøbning. De fyldte godt oven i dj'ens instrumentalverisoner af Snoops største hits, men de reducerede også hans eksotiske stenaldermandsmusik til ualmindelig ferm underholdning. For lidt ramasjang Nyere træffere som Drop It Like It's Hot og From Tha Chuuch To Da Palace fik vellykket modspil af 1990'er-klassikere som Gin & Juice, Murder Was The Case og signaturen Whats My Name?. Selv om bare bryster og pistolskud på medbragt videobånd lugtede lidt af ramasjang, var det ikke nok til at huske os på, hvorfor vi blev fortryllet af Snoops lovløshed til at begynde med.
Den glatte vare fra Snoop
Lyt til artiklen
