Med George W. Bush i spidsen for et krigsførende USA har den amerikanske punkmusik, som i efterhånden mange år har levet af at være nostalgisk stilisme med afsæt i halvfjerdsernes ægte oprørske og definerende punk, fundet et mål for sit virke. I Superligaen At det har gjort scenen mere fokuseret og vedkommende, er genrens største navn, den californiske trio Green Day, det levende bevis for. Med sidste års fremragende album 'American Idiot', der er en markant politisk stillingtagen mod 'the redneck agenda', bragede bandet sig helt op i rockens superliga. Siden er det med stort held lykkedes at transformere Green Days enkle udtryk op til stadionrock. Lydniveauet for lavt Således også i Roskilde, hvor et tydeligt turné-træt og derfor løssluppent og pjanket band flere gange var ved at sætte energien over styr i fællessang og gøgl fra den ellers velmenende og hårdtarbejdende sanger og guitarist, Billie Joe Armstrong. Efter det konsekvente og modige udlæg med titelnummeret og hittet 'American Idiot' faldt koncertens intensitet, fordi de ellers glimrende sange, der låner lige så meget fra The Who og tresserpop som fra klassisk punk, ofte blev brudt op af småsnak og tordentale. Bedre blev det ikke af, at lydniveauet under koncerten var alt, alt for lavt, ligesom det i øvrigt også var tilfældet med D-A-D aftenen før. Men underholdende er Green Day, og tricket med at invitere tre gæstemusikere på scenen samt at spille velvalgte covernumre frem mod den store konfettiindhyllede finale med Queens 'We Are The Champions' virker på en festival. Sådan et sted skal der nemlig også være plads til fri leg. Legesyge Foo Fighters Enig, ville den uhyre sympatiske frontfigur i Foo Fighters, Dave Grohl, helt sikkert sige. Tidligere samme aften levede også dette amerikanske band op til Roskilde-diagnosen: akut legesyge. Til stor moro for både bandet og publikum kæmpede guitaristen og sangeren sig gennem publikum og op på taget af lydtårnet, hvor Dave Grohl i energisk silhuet dirigerede sine fans til at rejse en veritabel lydmur på Dyrskuepladsen. Monotont Desværre blev koncerten i lidt for høj grad til en mur af monotoni, fordi Foo Fighters ganske enkelt ikke har sangene eller den musikalske virtuositet til at variere sit udtryk og tilføje det den nødvendige dynamik. Dave Grohl var jo engang trommeslager i Nirvana og mindede selv om fortidens bedrifter, da han erindrede den trios koncert i Roskilde i 1992: »Jeg stod her for 13 år siden, så jeg er alt for gammel til det her shit, jeg burde få fast arbejde«. Mangler Måske en lidt hård dom, for Dave Grohl har virkelig hjertet på rette sted, energien og viljen. Men indtil videre mangler den mere brølende end syngende bandleder desværre de helt store sange og evnerne til at forløse dem for at nå helt op til de største navne, Foo Fighters viljefast stræber efter at komme i kontakt med. I Roskilde kvitterede vi med at lade netop den gode vilje komme bandet til gode. Erik Jensen giver tre hjerter til Foo Fighters, der optrådte på Orange Scene.