Hans let støvede klang på tenorsaxofonen kontrasterede fint med Jørgensens violintone, i hvilken skarphed og sødme forenes så indtagende. Og Lundins fløjtesolo i Jørgensens bossa nova 'Big Seven Up' var intet mindre end et lille mirakel af melodisk opfindsomhed. Rene pletskud var ligeledes Jørgensens 'Astor Samba' og - i den modsatte ende af den emotionelle skala - Billy Strayhorns 'A Flower is a Lovesome Thing'. Jacob Fischers guitarspil, både som solist og akkompagnatør, var - vanen tro, er man næsten nødt til at sige - af højeste klasse. Og så har jeg slet ikke nævnt bassisten Thomas Fonnesbæk og trommeslageren Morten Lund endnu. For når musikken denne eftermiddag formede sig så veloplagt og legelystent, så kommer man slet ikke uden om Lunds andel i det.