For 20 år siden var de noget, ildsjæle drømte om at realisere.
I dag er Athelas Sinfonietta Copenhagen en fasttømret realitet. Som ensemble for komponeret samtidsmusik er de sammen med specialensembler som elitekoret Ars Nova og barokorkestret Concerto Copenhagen noget af det bedste, der er sket for det danske musikliv i nyere tid. Derfor er det fortjent, at Athelas Sinfonietta i denne uge fejrer sine 20 år i dansk musikliv. Og de gør det med dobbelt tema. Dels undersøger de, hvor vi står i dag i forhold til ikonet Carl Nielsen. Dels præsenterer de amerikansk musik – nyklassikere fra US of A. Musikerne mestrede det De to første afteners hovedkoncerter under Athelas New Music Festival kom skiven rundt, og den fede oplevelse var en sjælden opførelse af minimalisten Steve Reichs ’Music for 18 Musicians’ søndag på den tidligere Dansescene på Østerfælled Torv. Slagtøjsmanden Mathias Reumert havde samlet de 18 musikere, den nøgterne titel fordrer. Tilsat visuals gav de os den times pulserende rejse ind i minimalistland, der er essensen af amerikanerens på en gang enkle og komplekse popklassiker fra 1976. Basklarinetter, strygere, fire sangere, fire pianister og slagtøjsspillerne var alle forstærket, som sig hør og bør, og musikken gjorde den fulde sal ekstatisk. At holde de stramme rytmer og samtidig lade akkorderne pulsere frit og forskudt, er ikke let. Musikerne mestrede det. Vi andre nød det. Temaet var transskriptioner Carl Nielsen var på programmet lørdag, og her fik han kam til strithåret af musikhistoriens helt store: forgængeren Gustav Mahler og efterfølgeren György Ligeti.
