Scenetæpperne rundt om kvartetten var badet i intenst lys i varme farver koncerten igennem – musikerne selv midt på scenen lignede mest af alt et band på søndagshyggetur i øvelokalet.
Det vil sige lige undtagen Diana Krall selv, der med luftigt, platinblondt hår, guldstiletter og turkisblå cocktailkjole mindede om en entertainer i en caribisk hotellounge. Kontrasten mellem easy-going jazzmusikere med lyst til leg og vilde soloeskapader og det stramme, funklende poplandskab skinnede igennem på flere måder i den udsolgte sal i Falconer.




























