De fleste klassisklyttere kender Andreas Fosdals og Olli Leppäniemis distinkte blæsertoner.
Men nok uden helt at være klar over det. De to optræder sjældent i solistroller, men stikker i stedet i tide og utide på overbevisende vis træblæsersnuden op over orkesterklangen i Sjællands og Tivolis Symfoniorkester for Fosdals vedkommende, mens Olli Leppäniemi de seneste par år har gjort sig rigtig positivt bemærket i DR SymfoniOrkestret. Det allersværeste Musikanmelderringen, foreningen af klassiske anmeldere, uddeler hvert år to checks på 30.000 kr. til yngre musikere, der er på vej frem, i håbet om at anerkendelsen og en aften i velfortjent spotlight måske kan bidrage til karrieren.



























