Den er ved at etablere sig som en ny fast en af slagsen blandt de københavnske ’Messias’-opførelser, Mogens Dahls ’Messias’ i Holmens Kirke. Rummet er blandt de traditionelle, hvor kor som Camerata gennem mange år har sunget Händels oratorium i december, men Mogens Dahls fortolkning af kor- og orkesterværket har sine særlige karakteristika. LÆS OGSÅ Koret er kernen i enhver fremførelse af ’Messias’, og Mogens Dahl bruger et meget lille kor. Mindre end det, Händel selv brugte. Bare 16 sangere i skikkelse af Mogens Dahls Kammerkor udgør kernen i en let, ret hurtigt afviklet og sjældent voldsom endsige overdrevent intens opførelse af de mange recitativer, arier og kor om Jesu liv, korsfæstelse og opstandelse.
Alle fire var gode Koncertsalsejer og dirigent Mogens Dahl har dirigeret sin ’Messias’ i Holmens Kirke siden 2008, og man fristes til at kalde den en skandinavisk ’Messias’. Enkel, lys, funktionalistisk og forankret i den kortradition, der er så stærk i Danmark. LÆS OGSÅMessias fandt frelsen i detaljen Foruden de 16 korsangere var orkestret skåret ned til blot 10 strygere, der spillede med barokbuer. Inklusive koncertmester og mangeårigt medlem af barokorkestret Concerto Copenhagen Peter Spissky. Dertil kom cembalo, pauke og to ventilløse trompeter, som man kendte dem på Händels tid, inden Haydn og hans trompetkoncert kom og ændrede den del af musikbilledet.

Men ingen oboer eller fagotter, som sig ellers strengt taget hør og bør. Med en tarmstrenget bas eller violone i bunden af lydbilledet blev det en relativt bassvag orkesterbund, der bar solisterne, hvoraf alle fire var gode. Som en bokser i ringen Adam Riis’ lyriske tenor flød fra første arie på akustikken som en båd på vandet, og da alten, den norske Maija Skille, blev spillet på banen, var ikke bare hendes perfekte engelskudtale, men også hele hendes sikre omhu med hensyn til tekst og frasering og hendes kønne, bløde klang en nydelse. Op imod de to stod den ellers internationalt erfarne svenske sopran Malin Christensson en anelse svagere, fordi hun simpelthen overdrev sine udtryksforsøg, så ’I Know that My Redeemer Liveth’ kom til at skøjte for meget rundt. LÆS OGSÅSlanket juleklassiker stødte undervejs på uheld Bassen Jakob Bloch Jespersen gik koncentreret frem foran kor og dirigent som en bokser, der går i ringen, og leverede den fnysende energiske ’Why Do the Nations’, så dén ligesom sad, hvor den skulle. Respektfuldt Ikke mindst Maija Skilles lyst og evne til omhyggeligt at variere sine gentagne fraser og et let, velartikuleret kor, der satte punktum inden pausen med ’His Yoke Is Easy’, gjorde aftenen til en, hvor man kunne holde de hårde kirkebænke ud. ’Messias’ kan godt være en langtrukken fornøjelse. LÆS OGSÅPletnjov rammer ikke plet Da især når dirigenten, som også er Mogens Dahl, opfører sig respektfuldt over for værket og ikke bare afbryder Händel efter hans berømte ’Halleluja’-kor, men tager det med, der kommer bagefter. ' Halleluja' -koret slog gnister Det meste af tiden holdt opførelsen sig på det letflydende, velfungerende overfladeniveau, men der var dyk ned i det endda meget virkningsfulde, og afslutningen af korstedet ’All We Like Sheep’, hvor teksten med et bliver gravalvorlig, var torsdag aftens gåsehudsøjeblik. Forbilledligt intenst sunget af korsangerne. LÆS OGSÅRamponeret russisk dirigent spiller raffineret Tjajkovskij Sopranen kiksede i ’begyndelsen af ’How Beautiful Are the Feet’, og tenoren gjorde det samme kort efter i ’Thou Shalt Break Them’. Men det ændrede ikke ved, at denne aften bød på en af Københavns nyere ’Messias’er i en fremførelse, hvor 'Halleluja'-koret slog gnister, og hvor en omtrent fuld kirke trods regn og blæst fik sig et skud tidssvarende Händeljul på den rene og lyse skandinaviske måde, vi godt kan lide her oppe nordpå. FACEBOOK