Indrømmet, det var anmelderen, der råbte »wow!« efter den første arie, og mens dette skrives, er jeg stadig lettere beruset efter mødet med den franske sopran Patricia Petibon.
En del klassiske kunstnere nærmest falder over sig selv i disse år for at prøve at gøre sig interessante. Petibon prøver ikke. Hun er det bare.




























