Sympatisk superskurk
Lørdag aften indtog hiphoppens maskerede hævner Daniel ’Doom’ Ducile festivalens lille scene i selskab med sig selv og en bunke af de bedste sange fra rapperens enorme produktion.

Han cruisede med stort overskud gennem stærke sange som ’Hoe Cakes’ fra konceptalbummet om mad, ’Mm... Food’, ’Fazers’ fra ’Take Me To Your Leader’, den nærmest softrockede ’Rhymes Like Dimes’ samt ’Rhinestone Cowboy’ fra hovedværket ’Madvillainy’, som blev til i samarbejde med kollegaen Madlib, og det var tydeligt, at den bamsede, engelskfødte rapper med det amerikanske pas og rødder i både Trinidad og Zimbabwe havde godt fat publikum, som sympatiske superskurke har det med at have det.

Men bag den skinnende metalmaske kæmpede Doom også i passager med at trylle sit knudrede og indadvendte univers med få hooks og endnu færre omkvæd om til et stærkt liveudtryk.

20-års fødselsdag
Det kan man ikke just klandre lørdagens hovednavn, det mægtige hiphopkollektiv Wu-Tang Clan, for.

Som et nådesløst kobbel af vilde kampsportshunde kom medlemmerne løbende på scenen en efter en i et buldrende frontalangreb på den københavnske sommernat, der indledningsvis tog imod maestro RZA med åbne arme, hvorefter alting eksploderede i en heftig parade med drøje hithug primært fra debutalbummet ’Enter The Wu-Tang (36 Chambers)’.

Et album, der med sin blanding af samplede kung fu-film og komplekse sangstrukturer forandrede lyden af hiphop for stedse. Og et album, der kan fejre 20-års fødselsdag i år.

Sikkert i havn

Men selv om der aldrig herskede nogen tvivl om, at Wu-Tang havde sangene, kunne man på forhånd have sine tvivl om, hvorvidt det ni-hovedede hiphopmonster nu også kunne rejse sig oven på flere år med intern splid og fatale egosammenstød.

Men det kunne de. Alle var troppet op og virkede tilmed uhyre opsatte på at vise København, hvorfor Wu-Tang stadig ikke er nogen, man skal fucke med.

Eneste anke var, at det indimellem virkede som et lidt for gnidningsfrit fornuftsægteskab indgået i et anfald af modenhed, som måske ikke er det karaktertræk, der klæder hiphoppens sprælske karateklan bedst.

Koncerten var da også som at se et skib blive sejlet sikkert i havn. Bemandet af en af de mest lystige, ordjonglerende og karismatiske besætninger, der findes.

Hvis Vanguard vil være en hiphopfestival, var det svært at forestille sig en bedre start.

fortsæt med at læse

Verdens største rapgruppe skriver deres eget efterskrift