»Jeg har lige stået og tudet ude bagved ...«, forklarede en hikstende Barbara Moleko.
Hun var netop kommet på scenen i hælene på sit band og stod nu med begge hænder og forsøgte at verfe tårerne væk fra sit ansigt uden samtidig at kratte sine brune øjne ud med ti styk lange drabeligt udseende skriggrønne negle. Hvad var der galt? Ingenting. Tværtimod. »Det er simpelthen så fantastisk, at I er kommet«, forklarede hun halvt hulkende og bød velkommen til sin første officielle koncert, hvor folk rent faktisk var kommet for at se hende som hovednavn.
