Man skulle rundt og ind i en pianoforretning i Bredgade for nede i kælderen at finde Martin Ryum, der sad ved et flygel. Som en blå tone i midten af et sneglehus. Der har længe været stille om Martin Ryum. LÆS OGSÅGuide: Her er 5 must-sees på Frost Festival Som guitarist i det støjrockende Speaker Bite Me har han ikke haft travlt de senere år, og det er ni år siden, han udgav sin dansksprogede solodebut, 'Uden garanti'. Men roen har åbenbart gjort ham godt. For da Ryum i tirsdags trådte ud af sin tavshed og præsenterede verden for dét, han har puslet med, slog det benene væk under mig. Allerede på Martin Ryums ualmindelig poetiske debutalbum fandtes skovsyren. Nu findes den igen. Men nu er det Inger Christensens skovsyre. Over for et lille, eksklusivt publikum spillede han en håndfuld kompositioner, der satte melodier til udvalgte digte af Inger Christensen. Det er gjort før af Pia Raug, men det er tre årtier siden, og Ryums snit gennem Christensens poesi er nyt og uden politisk bismag.
Inderlig ambition Hans inderlighed var bidende, smuk og menneskeligt ensom i sit fokus på døden i Christensens poetiske systemer. Lyder det ambitiøst? Det var det. Men Martin Ryum var ikke alene i sin kamp nede i kælderkrypten. Ved flygelets side sad de to sangerinder, der løftede Ryums smukke sange op, så de spændte mod kraniekassen af skønhed. Den musikalske makker fra Speaker Bite Me, Signe Høirup Wille-Jørgensen fuldendte sammen med Maria Laurette Friis (fra Tys Tys) Martin Ryums sensible omgang med tangenterne. LÆS OGSÅDet nøgne menneske Under sin lille hat lod Ryum toner og ord fra digte som det tidlige 'Lys V' til alfabetdigtet 'Som hvis brinten' finde hinanden i sirlige og rytmiske sløjfer, mens det damehaftige kor både hviskede gennem forvrængede mikrofoner og bruste ekspressivt op som valkyrier på ridt. Og vi var i kollektivt frit fald i det musikalske rum, de tre skabte mellem akustiske lyde og enkle manipulationer. Da Ryum på den måde frigjorde digtenes indlejrede musik, stod det klart, at der har været stille alt, alt for længe om Martin Ryum.