Fordi jeg havde gået og glædet mig, var det desto mere en skuffelse at genhøre og gense guitaroriginalen Marc Ribot og hans band Ceramic Dog. Han, der har spillet med mangen en stjerne, men som mest ynder at strejfe om i musikbranchens randområder med en skramlet, skæv og klunset musikopfattelse.
En musiker og projektmager, der ikke lefler for nogen, og som kan give enhver situation blødende kant eller en perspektivforskydning, så du tror, du har drukket noget, eller at en eller anden har knaldet dig en lussing, så det svimler for øjnene.




























