Nogle gange kan de vittigheder, man fortæller, fare tilbage og ramme en selv i foden, så en ellers sylespids pointe pludselig slingrer videre mod usikker kurs på en humpende platfod.
Selv om Dolly Parton ikke just drattede ned fra sin tårnhøje, gule stiletsko, da hun en kort stund inde i sin koncert i Horsens gav sig til at fortælle om sit møde med virkelighedens ’Jolene’, var der alligevel tale om et benspænd, der om ikke andet fik tankerne til at falde på plads. Joleen fra muddergrøften
»Da vi var unge for en 40 års tid siden, var hun meget interesseret i min mand og han kiggede da også efter hende. Men ved I hvad: Jeg mødte hende her forleden uge, og det var en fornøjelse at se, hvor grim hun var kommet til at se ud. Hun lignede en mudderpøl«, jublede Dolly Parton og vrinskede sin specielle latter ud over sine troligt lyttende proselytter i Forum Horsens.
»Hihihihaaargh«. Som en 12-årig, der svømmer rygsvømning i et bassin af lattergas og jordbærchampagne, lyder det.
Morsomt, jovist. Og med tanke på, hvor mange gange man selv har frydet sig over, hvad naturens gang har gjort ved gamle rivaler eller helt udslukte flammer, men naturligvis ikke en selv, forstår man selvfølgelig fru Partons jodlen. Der er bare lige ved det, at den formentlig indstuderede og ofte fortalte joke fik i hvert fald mig til at tænke, at hvad nu, hvis det i virkeligheden var den små Dolly selv, der var heksen ’Jolene’?
