Alt åndede i sjælden grad fred og idyl i H.C. Andersens gamle fædreland. Solen luntede langsomt ned i sit skjul, men spredte forinden varme nok til hele aftenen.
Folk og fæ sad eller stod stilfærdigt på rad og række klar til at indtage nok en dosis fra nutidens store, musikalske digter. Ikke så meget som en lille brise fik de saftspændte, grønne bøgeblade til at røre sig. Selv vindmøllen i Den Fynske Landsby stod bomstille. Kun et sted herskede der pludselig uro - på den scene, koncentrationen skulle samle sig om et minut senere.




























