0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Helmigs soloshow fortaber sig i gimmick og hygge

Hyggeligt, men inkonsekvent soloshow virker underligt uambitiøst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Hjorth (arkiv)
Foto: Henning Hjorth (arkiv)

look. Med sit nye look fremstår Thomas Helmig som en blanding af Eric Clapton, Tommy Seebach og Sean Penn. Smart nok, for sangeren vil åbenbart ikke være alene. Helmig og Co. spiller endnu en uge i Glassalen i Tivoli, inden de drager på turne i resten af landet.

Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En af ulemperne ved at bo i et lille land er, at folkekære kunstnere sjældent tør bryde rammerne, udfordre sig selv og deres publikum. Når der ikke er råd til at risikere at støde dele af fanskaren fra sig, må man spille på det sikre. Og forudsigelige.

Hvorfor dette års soloturneer fra to af 1980’ernes store koryfæer fra Aarhusscenen, Peter A.G. Nielsen og Thomas Helmig, der har måttet pakke eventuelle større kunstneriske ambitioner ind i rollen som leverandør af folkefest i årevis, er glædelige nyheder.

Men hvor førstnævnte faktisk er alene på scenen, har Helmig valgt at gardere sig. Ikke blot ved hjælp af Poul Reimann på alle hånde tangenter og programmeringer, men også ved hjælp af en cubansk trommekasse, en såkaldt cajón.

Som en gimmick optager Thomas Helmig de simple og forbløffende enslydende rytmer, han banker ind på den og et lille trommesæt, for at lade dem cirkle ind under sangene i loop.

Sean Penn?
Da Thomas Helmig havde premiere på showet i sidste weekend, var anmelderne stærkt delte i bedømmelsen af showet. Den umiddelbare skizofreni i anmeldelserne fra premieren var helt forståelig, viste det sig torsdag aften.

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere