Manden slæber en tung kasse efter sig ved hjælp af et tykt bundt elektriske kabler, der tilsyneladende er opereret direkte ind i hans krop, og som i den anden ende hænger fast i kassen. Manden er forsvarer i en retssag. Men når han skal forsvare den omtumlede kvinde i kørestolen i det uhyggelige retslokale et eller andet sted i en skræmmende fremtid, kan han ikke tale – og da slet ikke synge.
Kvinden, en operasanger, skal egentlig bare lire en hurtig jingle af i et lydstudie, men noget går galt. Fuck, det går helt galt! Kvinden boltrer sig i forbudte ord. Vælter sig i dem.




























