Som vi sad der på rad og række i en fynsk sportshal og ventede på, at nogen skulle slukke for det triste loftslys og få det nye makkerpar, Paul Simon og Sting, ind på scenen, var der ikke meget, der tydede på, at denne flade tirsdag havde tænkt sig at kaste lidt tryllestøv af sig.
Tværtimod rungede publikums forventningssummen hårdt mellem betonvæggene, og et kig på de to hovedpersoners bedrifter fortalte, at de kan skrives på den lange liste af musikere, der har ramt en musikalsk guldåre engang og mest levet af renterne siden. Hvilket gælder mere for den ene end for den anden.




























