Det rigtige folk er jøderne, og det uvillige folk er hedninge, der tilbeder guden Baal. Dramaet når et højdepunkt, da Elias samler sine tilhængere til en gudebattle mod alle Baal-profeterne: Hvilken gud kan først få antændt bålet, hvor en slagtet tyr skal ofres?
Den romantiske Felix Mendelssohn var selv jøde, men blev konverteret til kristendommen allerede som 7-årig – antisemitismen var desværre allerede gryende i 1800-tallets Tyskland. Hele tiden var det vigtigt for Mendelssohn at vise, at nok havde han jødisk baggrund, men kristen tro og livssyn. Oratoriet ’Elias’ er et oplagt eksempel.




























