Fra helt tidlig morgen har der været kø hele vejen rundt om Vesterbros spillested Vega. Folk har stået i kø for at få gode pladser til koncerten. Der er folk, som er taget hele vejen fra Sverige og Norge. Mange har endda pjækket fra skole. Man skulle næsten tro, at det var Justin Bieber, der var tale om, og det var det på en måde også.
Og så alligevel ikke.
20-årige, sydafrikanske Troye Sivan Mellet er ikke et hvilket som helst teenageidol. For de mange i det fremmødte publikum er han en ven, som de har fulgt på tæt hold gennem op- og nedture.
Siden 2012 har han lavet små personlige og charmerende videoer på Youtube, som efterhånden har fået en trofast fanskare på over fire millioner faste følgere. Her sidder han og taler ind i et webkamera til mennesker over hele kloden. Videoerne kan handle om sex, kærlighed, venskaber, hverdagssysler og Halloweenkostumeidéer. Alt lige fra det trivielle til de eksistentielle.
Liss ramte de ømme punkter i Lille VegaVentetiden er ved at være forbi, og publikum skal forenes med ham, der plejer at sidde der bag skærmen. Der er en helt ekstatisk stemning i salen, da han træder ind på scenen. Jublen er så stor, at den far, der står ved siden af mig, må holde sig for ørerne.
Sivan ligner legemliggørelsen af Antoine de Saint-Exupérys ’Den Lille Prins’. Hans hår er krøllet og hans ansigt er helt åbent og imødekommende og pyntet med glimmer maling. En i publikum har malet sig som Michelangelo fra Teenage Mutant Ninja Turtle og står på tæer for at se ham.
Pastelfiltersmukt
Idet han spiller det første nummer fra sit debutalbum og videotrilogi ’Blue Neighbourhood’, ’Bite’, skråler publikum så højt med, at det ligefrem er svært at høre ham synge. Hans stemme er ren og varm, han overfraserer ikke, men blander electropop med indiepop-krymmel og R&B.
Nogle gange lyder det som om, han synger igennem Instagrams pastelfiltrer. Og de virtuelle pastelfarver er vigtige for hans fans. Når man er ung og bor hjemme hos sine forældre, er verden et lille beskyttet nabolag, og ens værelse et lille fyrtårn, hvorfra man kigger ud mod verden, og når man har wi-fi kan man morse med de andre teenagere rundt omkring i verdens små nabolag gennem utallige virtuelle fælleskaber som Tumblr, Youtube, Snapchat, Twitter, Facebook og så videre.
Men selvom verden er stor på internettet, så er hverdagen ganske lille stadigvæk. Og det er både de stor drømme og den monotone hverdag med håbløse forelskelser og store besnærende længsler, han har med i sin musik.
Kygo og Mike Posner kæmper om levere sommerens soundtrackEn stor del af Sivans sange er skrevet til drenge fra en drengs perspektiv, også sangen ’For Him’, som publikum skråler forelsket med på. Han indskriver sig i en bølge af helt unge artister som Shamir, Frank Ocean, The Internet og Kehlani, der skriver sange til deres eget køn. Og repræsentationen af homoseksuel kærlighed i popmusik er en vigtig mærkesag for ham.
Til mediet Advocate.com har Sivan udtalt, at han mener, at homoseksuel kærlighed er alt for overseksualiseret i medierne, og han med sine sange gerne vil vise de romantiske og sødmefulde følelser. Og det er den unge, kulrede kærlighed, der kendetegner hans sange. Sivan sprang ud som homoseksuel i en video, som er blevet set seks millioner gange i skrivende stund.
Da han spiller titelnummeret ’Wild’, kunne man mærke, at den form for sommerfuglebaskende pop rammer plet hos publikum.
En ny ungdomsæra
Da han optræder med et cover af Amy Winehouse ’Love Is A Losing Game’, spørger han publikum, om der er nogen, der er på date, for nu har han altså tænkt sig at spille to sange, der handler om, at kærlighed er noget forbandet lort.
Han står der midt i afdøde Winehouses sønderknuste sang, sund og ung og i kontrast til det destruktive popstjerneideal. Han er anti-Winehouse, og han synger hendes sang smukt og uden smerternes undertoner, men selvom Sivans musik er pæn, ordentlig og ansvarsbevidst, er den stadigvæk interessant og levende i koncertform, særligt fordi han havde humoren med sig på scenen.
På et tidspunkt under koncerten ringer han for eksempel over Facetime og snakker med en pige, der ikke kunne komme til koncerten. Sivan er en stjerne, fordi han er bevidst om, at publikum føler, at han er en af dem, og alligevel er det netop det, der gør ham unik og særlig og dermed en, man ikke kan lade være at skrige af.
Han sluttede af med de to ekstranumre ’Lost Boy’ og ’Youth’, hvor han sang ”My youth/My youth is your”, og det føltes ikke rigtigt sandt, for der var ikke popstjerner som Troye Sivan, da jeg var teenager.
Troye Sivan er manifestationen af en ny ungdomsæra, og han og hans musik er et opholdssted og et samlingspunkt for både forvirrede queerfølelser, eskapistiske drømme og ganske almindelige kærestesorger, og det var et vidunderligt og rørende sted at opholde sig.
fortsæt med at læse
