Ifølge instruktøren Romeo Castellucci er det, han håber at opnå med sit arbejde, at folk ikke ved, hvad de skal sige om det.

Det er faktisk, som om jeg mister mælet, når Castelluci, der efter 30 år fortsat står som en af de mest originale instruktører overhovedet, der har været i arenaen. Forestillinger, som ikke er til at ryste af sig selv mange år efter, men svære at gøre rede for. Via rituelt enkle greb bliver man lukket ind i et andet rum, hvor andre love gælder. Prisgivet som i den antikke tragedies mørke.