Lyt til artiklen
Skaldet isse, ludende skuldre og en brille, som sammen med resten ville passe fint til en midaldrende embedsmand.
Og så et lille, indadvendt smil, der ændrede sig til et mere stift et af slagsen, når pianisten skulle op at stå og tage imod applaus. Nej, det var ikke det visuelle indtryk, der væltede den lille koncertsal på Islands Brygge tirsdag aften.
