Youssou N'Dour er et eksempel på, at der måske er noget om snakken. Mens den 43-årige senegaleser står på scenen foran 800 fans i Store Vega, er han afslappet og imødekommende. Man kan se, at han nyder at bruge tenorstemmen, som mange gange er blevet kaldt en af verdens bedste. Og hvad pokker skal man ellers kalde alle de lyde, han laver, og den fornemmelse, de giver? Youssou N'Dour synger, så man tror, det er løgn. I et enkelt vers kan han gå fra punktvise grumsede og maskuline basstød til noget, der ligner himmelhøje stjernetegninger af tindrende ædelmetal. Og han nøjes ikke med at foretage enten abrupte spring eller glidende bevægelser mellem yderpunkterne. Youssou N'Dours stemme danser. Avanceret og graciøs. Imponerende og alligevel melodisk medrivende. I konstant tæt duet med en flok af syngende trommer, kvindelige korsangere på stribe og også en elguitarist, der i sin tid fik lyst til faget ved at høre Jimi Hendrix, men spiller vestafrikanske og caribiske rytmer med en lys, rummelig klang, så man ser syner af Senegal. Og det er lige præcis dér, koncertlederen Youssou N'Dour vil hen i samarbejde med korsangerne og orkestret Super Etoile, som har fulgt ham i cirka et kvart århundrede. Ligesom på cd-nyheden 'Nothing's in Vain ('Coono du Réér')' udtrykker han sig live på sit eget lands musiksprog. Sprogligt optræder engelske og franske ord indimellem. Musikalsk tillader han sig at spille sig væk fra den amerikanske og europæiske popmusik, som han flere gange mere tydeligt var inspireret af i 80'erne og 90'erne. Status Engang tjente det et formål, at han samarbejdede med Peter Gabriel, Neneh Cherry og f.eks. Sting. Youssou N'Dour kunne bruge de vestlige stjerners status til selv at blive kendt uden for Afrika. Og Peter Gabriel kunne ved hjælp af N'Dour vise, hvad den vestlige popverden gik glip af. Inspirationen var gensidig og givende. Men på et tidspunkt gik der rutine i bestræbelserne på at fusionere vidt forskellige verdensdeles musikalske traditioner. Og for N'Dour blev det et pres at have rollen som ambassadør for vestafrikansk musiks integration i vestlig popkultur. Da han i Store Vega i to timer har dirigeret sit band igennem forbløffende udforskninger af sange som 'Set', 'Birma' og 'Seven Seconds' (i reggaeversion) og også flere af sangene fra det nye album, fortæller han om lysten til at finde en mere senegalesisk lyd: »Jeg har haft mange interessante oplevelser igennem årene, og jeg tager ikke afstand fra nogle af de ting, jeg har lavet. Men jeg har længtes efter at komme tæt på mit eget lands musik. Og på mig selv. Jeg kan mærke på denne turné, at det er det rigtige at gøre. Der er mindre pres. Det er mere spændende for mig. Jeg nyder også, at der er mere plads til min stemme«, siger han efter koncerten. 'Li Ma Weesu' ('Som i et spejl') er en af de nye sange, som er med i København. En sang om at længes efter at generobre barndommens uspolerede nysgerrighed. Den længsel er universel, mener N'Dour: »De fleste mennesker kender det. Når man selv har børn, så genkender man nysgerrigheden i dem. Der har været nogle år, hvor jeg savnede at være lige så inspireret, som jeg var i begyndelsen. Men jeg begyndte også tidligt. Jeg tror, at jeg var 13 år, da jeg begyndte at optræde«. Penge Uden for scenen er Youssou N'Dour mere påholdende og alvorlig. Den bordeauxfarvede designerskjorte og sandfarvede kjortel fra koncerten er skiftet ud med prunkløs grå sweater, sorte jeans og solide støvler, der egner sig til skandinavisk vejr. Youssou N'Dour er rig. Men han skilter ikke med det. Sammen med hustruen og de fire børn har han skiftet barndomsadressen i et fattigt kvarter i Dakar ud med en velhaverbolig i hovedstadens dyre kvarter. Ud over at være solist er han pladeselskabsejer, producer, kassettebånds-fabrikant. Blandt meget andet. Er der overhovedet mere, han ønsker sig? »Ja. Penge kan forandre mennesker, og det er jeg blevet mere opmærksom på. Når jeg ønsker mig en ting, så lader jeg nogle gange være med at købe den. Mine børn får ikke alt det, de ønsker sig. Det er ikke godt. De fleste mennesker i Senegal er fattige, og jeg prøver at dele ud af det, jeg har. Jeg er meget optaget af at producere og udgive andre musikere«. Hvis han havde villet, kunne han have emigreret for mange år siden. Mange andre afrikanere ville have valgt at gøre det, hvis de ligesom N'Dour havde mulighederne for at klare sig i Europa eller USA. »Men det ville jeg ikke. Jeg ville blive. Og jeg vil ønske, at man i Danmark og andre EU-medlemslande ville gøre endnu mere, end man gør for at hjælpe afrikanerne til at blive i Afrika. Hvis man ikke gør det, så falder det tilbage på danskerne selv. Man kan kun have et godt liv selv, hvis man hjælper andre«. Det lyder religiøst. Youssou N'Dour er muslim. Det påvirker ikke hans musik særlig meget, siger han. Men siden 11. september sidste år har det påvirket ham, at han har fået vanskeligere ved at rejse frit omkring som musiker. »Forståeligt nok er mange mennesker blevet bange efter 11. september. Situationen er vanskelig, men det er en misforståelse, når man kæder islam og terrorisme sammen. Jeg tror på, at musik kan hjælpe folk til at forstå. Det har jeg altid troet. Heldigvis kan det stadig lade sig gøre at tage rundt og spille. Man er meget optaget af sikkerhedsforanstaltninger rundt omkring. Men det kan lade sig gøre. Heldigvis. I aften - det er gået godt. Synes du ikke?«.