Rygter har der været mange af, og ikke mindst er der gået frasagn om de fester, han holder for sine sangere og musikere. De skulle være ud over alle grænser luksuriøse, og selv er manden intens i sin fremtoning. Karismatisk som en leder af en nyreligiøs sekt. Men mens champagnen fylder krystalglassene i den russiske by Perm mere end 1.000 kilometer øst for Moskva, hvor temperaturerne på denne tid af året siger pænt farvel til plusgraderne, er det musikken, der er Teodor Currentzis’ religion.
Og der er blevet arbejdet i døgndrift, inden den græsk-russiske dirigent var tilfreds med resultaterne af en masse meget lange indspilningsdage. Projektet har handlet om Mozart. Intet andet har rigtig betydet noget for Currentzis i de sidste fire år, hvor han har krævet det ultimative af de musikere og sangere, der har bosat sig sammen med ham i byen ved foden af Uralbjergene.
