Det var rapperen Pede B, der overrumplede alt og alle, da han med et boombap-beat fra Dj Noize i ryggen trådte ud af skyggerne i den kolde, mørklagte parkeringskælder og begyndte at underholde med et eminent freestyle-rap om en pige, der hellere vil have en buschauffør end en rapper.
Vi kunne ane konturerne af fem små scener med skyggefigurer af bands i en cirkel, men det blå lys havde samlet os om de æteriske toner fra violin og messende sang i det eksperimenterende lydkollektiv We Like We, da Pede B pludselig afbrød den sart søgende stemning med sine verbale håndkantsslag og forstyrrede hele den musikalske indie-identitet i Frost Festival. Og det var tiltrængt.




























