For præcis 10 år siden var Olga Kern klaversolist hos det, der dengang hed Sjællands Symfoniorkester. I et russisk program, der mindede om søndagens i Tivoli: et mærkeligt, glemt lille stykke af Sjostakovitj, en hundesvær klaverkoncert af Rakhmaninov og et kraftfuldt symfonisk epos til at gå hjem på.
Sammenligningen mellem de to koncerter giver to hovedpointer. Den første er, at 42-årige Olga Kern stadig har et klaverteknisk overskud, som gør hende i stand til at holde et højt energiniveau gennem absurd svære værker som Rakhmaninovs 2. klaverkoncert. Men også, at hun søndag ikke havde det ekstra, der kunne give hendes klaverklang variation undervejs. Selv i den langsomme andensats blev udtrykket endimensionalt.




























