Træningstrøjen er åben, så man rigtig kan se guldkæden med kassettebåndet i. Svedbåndet er neongult og matcher striberne på tøjet. Og mens Marvelous Mosell kigger ud over det dansende publikum i et stopfyldt Pumpehuset, hænger den halvåbne munds underlæbe lidt gadeflabet og tungt. Som om den vil sige:
»Hva’ så?! Kan I finde ud af at danse?«.



























