Når jeg kører med 5C-bussen ned ad Nørrebrogade, sidder jeg oftest lige bagved en håndfuld teenagere, der hører musik fra deres smartphones.
Der er altid en eller anden voksen, der rømmer sig demonstrativt og laver den der stramme fy-fy-mund, men det virker ikke, teenagerne er ligeglade, som teenagere i øvrigt bør være, og det er jeg også, for de larmende teenagere er min bedste mulighed for at forstå, hvad det er for noget musik, de unge mennesker, der er født omkring årtusindskiftet, hører.
