Meget få ensembler kan kombinere vild strygerdramatik fra fire århundreder med danske sange og salmer uden at fremstå totalt smagsforvirret.
Ikke desto mindre lød programmet nogenlunde sådan for samarbejdskoncerten mellem Danmarks mest innovative strygekvartet og DR Pigekoret. Ultraklassiske Haydn, romantiske Wagner, ekspressive Schönberg og tidens fuldstændig vanvittige klangkomponist Jörg Widmann (i sig selv en vild oplevelse) flettet sammen med gode danske sager som ’Den blå anemone’ og ’Hil dig frelser og forsoner’.




























