Det gigantiske koncertsted Royal Arena var fredag aften fyldt med Katy Perry-fans – mange af dem mødre og døtre med selvlysende Katy Perry-katteører.
To kvinder i 30’erne erkendte i køen til baren, at de ikke anede, at Katy Perry er så stort et fænomen hos børn. Men det er hun. Den 33-årige sanger er de helt unge piger (og drenges) superheltinde – der er altid noget, der blinker eller skinner på hendes tøj, og hun kalder sine fans for Katie cats.




























