Koncerten havde været i gang i en halv times tid, da jeg så den første person udvandre – en lidt ældre dame, der bare skulle forbi og ud. Siden var der flere, der fik nok af det, man kunne høre og se på scenen.
Her stod ellers en ret tilforladelig, lidt spinkel kvinde på 71 med strithår, newyorkercool ud over alle grænser og med sin selvopfundne elektriske violin i hånden. Meget af tiden stod hun og fortalte historier.


























