At miste kontrollen på en kontrolleret måde. Det giver ikke rigtig mening. Alligevel er det en af de modsætninger, eller paradokser, som Roskilde Festival formår at få til at mødes, siger ekstern lektor Kristine Munkgård Pedersen. Hun har netop færdiggjort en ph.d. på Copenhagen Business School (CBS) om Roskilde Festival og hvordan festivalen bliver til set med akademiske briller. »Roskilde Festival er lidt som en ballon, der bliver pustet op hen over året og så fyret af i starten af juli. Egentlig blev jeg interesseret i festivalen, fordi det mest synlige altid er publikum og stjernerne, men der er også en masse usynlige aktører, en masse netværk og forbindelser, der skal knyttes hen over året, for at festivalen kan blive, som den er«, siger hun. Selv er hun lidt af en »typisk festivalgænger«, der festede på dyrskuepladsen i en håndfuld år efter sin studentereksamen og ikke mere end det. De seneste år er 36-årige Kristine Munkgård Pedersen så vendt tilbage i forbindelse med sit forskerprojekt, der viser, at festivalen ikke bare er et gammelt rockklenodie – den kan også noget særligt, når det kommer til at få modsætninger til at mødes. »Festivalen formår at balancere mellem på den ene side at tilbyde unge et frirum, hvor man vitterlig kan få lov til at te sig vildt og vanvittigt og gøre alle disse potentielt amoralske ting som at hore, drikke og gøre sig møgbeskidt – og samtidig være et meget konventionelt sted, et stykke dansk kultur«, siger Kristine Munkgård Pedersen. »Det er helt klart Roskilde Festivals ambition at tilbyde et risikofrit kontroltab, og det har arrangørerne også i høj grad formået«, konkluderer hun. Flere regler er kommet til Den store, uhyggelige undtagelse er ulykken for ti år siden, hvor ni unge mænd blev mast ihjel under en koncert med det amerikanske band Pearl Jam på Orange Scene.
LÆS ARTIKEL Ti år efter: Tragedien der lammede Roskilde
En ulykke, som siden da har fået festivalen til at ændre sig, siger Kristine Munkgård Pedersen. »Ulykken medførte, at festivalen tog en masse praksisser op til revision. Det blev enormt eksplicit, hvor mange risici der er forbundet med, at 100.000 mennesker fester samtidigt. Og den alvor er på en eller anden måde kommet mere ind i organisationen og er blevet mere synlig«. Derfor er der også kommet mere regulering de seneste år, bekræfter Kristine Munkgård Pedersen. »For eksempel var ølkulturen for ti år siden en fuldstændig integreret del af de frivilliges arbejde, hvor i dag skal de underlægges samme regler som andre arbejdspladser, så du må ikke rende rundt og bygge ting med en bajer i hånden, selv om du er på Roskilde. Det har helt klart ændret måden at være frivillig på«. Men sætter festivalen ikke dermed balancen mellem regler og anarki over styr? »Det tror jeg også, arrangørerne spørger sig selv om hele tiden. Om de regulerer for meget eller pakker publikum for meget ind i vat. For ambitionen er som sagt et kontroltab uden risiko. Men balancen mellem for meget kontrol eller for lidt omsorg er hårfin«. I år har festivalen fået kritik på politiken.dk for at kæmpe imod, at hegnet til campingarealet væltes, så festivalgæsterne kan finde en teltplads før tid. Det er en tradition, der er opstået lige der, hvor den skal, nemlig hos brugerne af festivalen, skriver kritiske læsere.
