0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Christian Hjelm før Roskilde: »Giv slip! Publikum har også et ansvar«

Den nytatoverede popsanger er klar til Odeon-teltet på Roskilde torsdag aften.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Roskildenavn. Christian Hjelm er klar til Odeon-scenen, hvor der er lagt op til syng med-fest torsdag aften.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke meget stjernestøv eller sæbeboblende pop-poesi over Gl. Køge Landevej.

Men det er her, den travle sanger og musiker Christian Hjelm holder til med sit band for at tage et par timer i øveren før koncerten for potentielt 5.000 tilskuere torsdag. På Roskilde Festivals scene i Odeon-teltet.

Ved siden af et autoværksted ligger det lille musikstudie, der også rummer sofa og et minikøkken med spisebord, hvor vi slår os ned for at høre om sangerens dagsform før den store koncert.

Christian Hjelm er i sort t-shirt og daggamle skægstubbe. Det kraftige, gyldne hår bølger højt hen over hovedet, som var han inspireret af Elvis. Det er nu ikke tilfældet. Det er vist bare blevet lidt langt, for der har ikke været mange huller i kalenderen til et frisørbesøg.

Siden udgivelsen af soloalbummet 'Før Vi Blev Lette' sidste år, har han turneret som aldrig før i Danmark - først 14 koncerter med Nephew, så 18 solokoncerter, så lidt sankthans og senest opvarmning for Suede.

LÆS ARTIKEL

Er det ikke svært at holde det friskt, når du giver koncert efter koncert efter koncert med det samme materiale?

»Da jeg opvarmede for Suede på Lille Vega forleden, slog det mig, at jeg har samme følelse, som da jeg startede med at spille musik, altså den der spændthed - ikke nervøsitet - inden man går på scenen. Det er et drug. Der er ikke noget som det dér med at være på. Altså ikke sådan 'se mig', men mere det der med at skulle op foran mennesker og præstere. Den bliver aldrig gammel. Det er det, der gør det friskt. Og selvfølgelig også lysten til at spille og skrive sange.

Syng med-seancer Christian Hjelm har kun udgivet et album i eget navn, men det er til gengæld numre, som publikum i den grad har taget til sig, og koncerterne udfolder sig tit som syng-med seancer.

»Det er jo fedt«, mener Hjelm.

Fordi det giver en stolthed, at de har lyttet så intenst, at de kender teksten udenad, eller fordi det kort og godt giver en god stemning?

»I momentet tænker jeg, at det er fedt for oplevelsens skyld - både for deres og for min skyld. Jeg ser en koncert som noget, band og publikum er sammen om. Publikum har også et ansvar«.

Det er især hitnumrene 'Lang vej igen' og 'Alibi', der får publikum til at opløfte røsten. Men nogle gange kan de en lang række af numrene udenad - i en grad så det overrasker sangskriveren selv:

»For eksempel da vi spillede på Jazzhouse var der fællessang til nummeret 'Fri leg'. Det var meget smukt, og da jeg holdt op med at synge, fortsatte folk. Det har jeg aldrig prøvet før, og det var ikke engang en single. Bagefter tænker man 'wau, hvor er det fedt, at folk virkelig har lyttet til tingene'«.

Den forbindelse med publikum rammer noget i Hjelm.

»Jeg ved, hvor meget der skal til, før man som publikum overhovedet åbner munden. Det handler om at give slip, og det er der magien opstår - når folk tillader sig at gøre noget, der måske ser lidt dumt ud. Især i den tid vi lever i, hvor folk har den der...«

Christian Hjelm lægger armene over kors, læner sig tilbage og mimer en skeptisk attitude.

»...Folk er mere mistroiske og vil have, man skal præstere. Så derfor er det meget smukt at se folk, når de giver slip. Det kan jeg rigtig godt lide. Det er der, det bliver rigtig sjovt«.

Det handler om at give slip, og det er der magien opstår - når folk tillader sig at gøre noget, der måske ser lidt dumt ud.

Ikke som Danseorkestret
Det fællesskab, der opstår under Hjelms koncerter minder om det, der sker, når der bliver sat 1980'er hits med Sneakers eller Rugsted & Kreutzfeldt på anlægget til en fest. En glad, løftet stemning, hvor det er tilladt at dyrke nostalgien.

Selv har Hjelm ikke noget forhold til dansksproget musik. Han har altid kigget udad efter inspiration og synes, det er lidt sjovt med de mange sammenligninger med danske popmusikere.

»Jeg kender jo godt de der hits, men jeg har aldrig dyrket det. Et er, at jeg synger på dansk, men selve musikken, instrumenteringen og den måde, det er arrangeret på, peger ikke i dansk retning. Det er mere en Wall of Sound-lyd med mange lag og perkussion. Det, synes jeg absolut ikke, peger på samme sound som Danseorkesteret«.

Nederen, Hjelm
Christian Hjelm stod på scenen på Roskilde Festival for første gang for 10 år siden. Dengang som frontmand i bandet Figurines, som bestod af barndomsvenner fra Aalborg og omegn. Og selv om han nu er 30 og væsentlig mere erfaren på en scene, mener han ikke, festivaloplevelsen bliver meget anderledes denne gang.

Men at spille under eget navn giver alligevel en anden selvbevidsthed.

»Der sker noget, når det bliver i eget navn. Med Christian Hjelm er der ikke noget at gemme sig bag, hvis folk siger 'hold kæft, det er nederen, det du laver CHRISTIAN HJELM!«.

Han skraldgriner, men fortsætter så:

»Det er nok det, der er den største forskel - at man ikke er bag et brand som Figurines. Man tænker ikke, hvad skal der nu ske med brandet, hvad gør vi med det? Men Christian Hjelm er noget andet, fordi det både er mit navn og et brand. Der er musikeren på scenen, og så er der Christian Vaarning Hjelm Jensen«.

Kan lide det uvisse
I sin anmeldelse af albummet 'Før Vi Blev Lette' skrev Politikens Kim Skotte blandt andet: »Det kræver hår på brystet at forlade indierockens trygge havn og pludselig vælte om sig med danskrock, der på solide danske brokker vader lige ind i øret med træsko på«.

Men for Hjelm var det ikke så stor en omvæltning.

Annonce

»Mange siger det bliver for nært, men det synes jeg ikke. Jeg skriver ikke i dagbogform og åååååbner mit hjerte«, stønner Hjelm for at understrege sin pointe.

»Jeg skriver sådan, at alle kan danne deres egne billeder. Ikke sådan 'nu skal i høre om mig'. Det ville være frygteligt. Det ville ikke være interessant. Selvfølgelig er udgangspunktet mig: Noget jeg har oplevet, set eller følt. Men jeg kan godt lide at noget er uvist, at folk selv putter deres egen verden ind i det. For eksempel spillede vi en koncert i Odense, og så kom der en fyr hen bagefter og fortalte, at han var begyndt at græde under 'Fri leg'. Den havde han aldrig hørt før, og den fik ham til at tænke på sin mor. Efterfølgende har han skrevet, at han har lyttet sangen af og spillet den for sin familie. Det synes jeg var ret vildt: at en voksen mand begyndte at græde og tænke på sin mor«.

Det synes jeg var ret vildt: at en voksen mand begyndte at græde og tænke på sin mor

Hjelm tager en dyb indånding. »Det var ret vildt. Meget stærkt. Sådan noget, synes jeg, er vildt smukt. Og det er vigtigt for mig, at det er et åbent univers«.

Drage på venstre underarm

Fotografen tripper. Det er tid til at runde af, men der er lige et sidste spørgsmål, der presser på. På indersiden af Christian Hjelms venstre underarm stråler en drage i klare farver.

»Den er faktisk ret ny. Der er stadig sår på den. Den er kun en uge gammel«, fortæller Hjelm, og drejer armen, så man bedre kan se tatoveringen.

Hvorfor har du valgt en drage?

»Jeg kører sådan et lufttema med pile og drage. Jeg kunne godt lide ideen om blandingen mellem det naive og noget, der var lidt mere kryptisk. Det tror jeg afspejler mig meget godt«.

Læs mere:

Læs mere