0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giv en julegave, der glæder langt ind i det nye år. Giv et abonnement på Politiken

Overivrige Roskilde-debutanter trakterede med gabende tomme rockklichéer

Energiske Go Go Berlin formåede ikke at kaste banaliteterne af sig, da de indtog Pavilion Junior.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Energisk. Go Go Berlin var bedst på singlen 'Raise Your Head'. Men meget af koncerten var præget af 70-'er-rockbanaliteter.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et eller andet sted i den store bog over rockmusikkens uskrevne regler, må der stå noget om det. At man ikke skal få trykt sit bandnavn med store typer henover et badehåndklæde. I hvert fald ikke, før man som et ydmygt minimum har lavet en plade.

Men jeg tror ikke, Go Go Berlin har læst den bog. I hvert fald var der både håndklæder og verdensmandsattituder til hobe, da den unge danske kvintet indtog Roskildes Pavilion Junior-scene tidligt tirsdag aften.

Rockbanaliteter

Og fred være med det. Fred være i det hele taget med bands, der ikke er ude på at opfinde rockens dybe tallerken. Og med bands der spiller for at give folk en fest – også selv om festen består af 70’er-vin på nye flasker.

Men alt andet end fred være med bands, der ikke engang forsøger at traktere med andet end gabende tomme stiløvelser.

Og det var dét, Go Go Berlin brugte deres Roskilde-debut på. Hvilket var en skam, eftersom bandet faktisk virkede ivrige, overivrige nærmest, efter at gå i fodspor på åndsfæller som The Blue Van og Dúné. Selv om forsanger Christian Wiums formfuldendte Torben Lendager-frisure gjorde sit for at pege endnu længere tilbage i tiden.

Men selv om energiniveauet fra begyndelsen lå i den olympiske ende af skalaen, stod det hurtigt klart, at der skal mere end sved – og bandlogobeklædte håndklæder – til at gøre en god koncert.

Go Go Berlin toppede på singlehittet ’Raise Your Head’, imens sange som ’I Really Want You’ og ’Gimme Your…’ aldrig rigtig formåede at kaste bandets klichétunge 70’er-rockbanaliteter af sig.

Go Go Berlin råbte højt, men de havde ikke så meget at sige, og den gumpetungt tandløse boogierock på ’Bad Motherfucker’ var mere bøvet end ’bad’.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter