Egentlig var han rejst ud for at undersøge vestafrikansk hiplife, musikgenren, hvor vestlig hiphop er blendet sammen med traditionelle ghanesiske danserytmer, primitive keyboards og ældre stammemusik. Men på sin tur rundt i Ghana, Mali og Senegal fandt den 23-årige amerikaner Brian Shimkovitz en anden og helt uventet last. Og i stedet for et færdigt forskningsprojekt om hiplife sad han i 2004 tilbage i USA med flere kasser fulde af kassettebånd. Med en masse forskellig vestafrikansk musik. LÆS OGSÅPJ Harvey: »Mit bidrag til festivalen er kun beskedent« »Der var over tusind af dem. Jeg var flyttet fra Chicago til New York for at arbejde som musikudgiver og tænkte: »Hvad skal jeg stille op med alle de her fantastiske bånd?« I stedet for at gemme dem væk på et loft besluttede jeg mig for at lave en blog. Den skulle være simpel, lægge de digitaliserede bånd gratis ud som mp3-filer i en kontinuerlig strøm og introducere verden til musik, de ellers aldrig ville høre«, siger Brian Shimkovitz over telefonen. I dag er han 30 år, og hans blog ’Awesome Tapes From Africa’ er siden april 2006 blevet en populær musikblog på nettet. Mere end 30.000 mennesker kigger hver måned forbi for at høre nye, overraskende og ofte helt ukendte toner fra Afrika. Den indre musiknørd Det var efter ganske få uger i Ghana, at Shimkovitz begyndt at indsamle bånd. Først til forskningsprojektet, men hurtigt løb den indre musiknørd af med han, og han begyndte at indsamle kassettebånd på mindre målrettet vis. Gik efter alt fra ældre highlife-musik – den boblende lyd af Vestafrika, der i 1960’erne blandede calypso, reggae og traditionel afrikansk musik – til ny hiplife og sære blandinger af Bollywood og afrobeat. Musikken var overalt og altid på kassettebånd. »Jeg rejste rundt med offentlig transport og hørte musik konstant: i bussernes højtalere, i frisørsalonernes radio og på restauranter. Og hver gang jeg kom frem til en ny by, spurgte jeg om vej til det nærmeste kassettebåndsmarked. Cd’er var dyrere og havde slet ikke samme store udbredelse som kassettebånd«.
»I dag findes en stor del af den lokale vestafrikanske musik på mp3-filer, og den udveksles via mobiltelefoner, men fordi de fleste køretøjer stadig er gamle og har båndoptagere, bliver der holdt liv i kassettebåndsmarkedet«, siger Brian Shimkovitz. Musikken fra bussen Ofte var han på jagt efter noget af den nye musik, han havde hørt i bussen på vej fra et sted til et andet, men efterhånden som han gravede sig ned i den enorme bunke af udgivelser, indsnævrede han sine søgekriterier. Og nogle gange købte han et bånd kun på grund af et fascinerende cover. »Andre gange kunne det være et særligt instrument, jeg var på udkig efter. Eller en form for highlife-musik med ekstra mange guitarer. Eller noget meget lokalt. Det kunne være musik fra det nordlige Ghana, som folk i det sydlige Ghana aldrig har hørt om«, siger Brian Shimkovitz. Som en opdagelsesrejsende med tropehjelm og sommerfuglenet over kakiskjortens skulder gik Shimkovitz i gang med at fylde de hvide pletter ud på det musikalske landkort over Afrika. Med kassettebånd. Autentisk bulede bånd Godt nok er det nogle år siden, Shimkovitz sidst var i Afrika, men i løbet af sine mange rejser må han have opnået en meget specialiseret viden om vestafrikansk musik – det er han bare ikke så meget for at fokusere på. »Ingen er eksperter i dag, hvor man kan google sig frem til al information på to sekunder. Al viden er for enden af vores fingerspidser«, konstaterer han kort. LÆS OGSÅFunky rapper kickstartede festen på Roskilde Ligesom hans blog ikke er overlæsset med encyklopædisk viden eller etnologiske analyser, vil han heller ikke have ekspertrollen. Den skygger for hele projektets idé: at lægge musik frem, der ikke er indrammet på forhånd. Videnskabsmanden i ham fornægter sig ikke. Og Shimkovitz ændrer da heller ikke på lydkvaliteten, når han overfører kassettebåndet til mp3-filer. De får lov at beholde deres urensede og bulede kvalitet. Den lækre og den rå I kortlægningen af verdensmusik findes der groft sagt to skoler: den lækre og den rå. I den ene skole inviterer man afrikanske musikere ind i store dyre studier og genindspiller musikken i en høj kvalitet. Som Peter Gabriel gjorde med sit Real World-pladeselskab i 1980’erne. I den anden finder man etnologiske samlersjæle som Alan Lomax og Harry Smith, der med simpelt udstyr – og på stedet – optog amerikansk folkemusik.
