Det er svært at undgå klichéen ’kometkarriere’, når man skal fortælle om Benjamin Booker, der lørdag optræder på Roskilde Festival.
Knap et års tid efter udgivelsen af sit debutalbum har han allerede spillet på Coachella, Bonnaroo og New Yorks Governors Ball og haft tjansen som fast opvarmning for Jack White.
Og i det hele taget er det som om, der er kastet tryllestøv ned over den 26-årige sanger og guitarist. Modsat flertallet af musikere har han ikke måttet kæmpe sig frem, men fik en hovedkuls start, da et pladeselskab dukkede op til en af hans små, skramlede koncerter og straks tilbød ham en kontrakt på parkeringspladsen bagefter. Noget, som mange musikere drømmer om, men som næsten aldrig sker.
Men Benjamin Booker kan også noget særligt. Den spinkle, sorte fyr, der er vokset op i Florida som en del af skater- og punkmiljøet har en helt særlig, raspende hæs stemme og kan få sin guitar til at lyde sumpet som i Sydstaternes blues og støjende som i punk og garagerock - uden at miste en tydelig melodi.
Hans musikalske dannelse begyndte nu et helt andet sted, nemlig i grungemusikken.
»Da jeg var 14, var jeg vild med Nirvana, så jeg lærte mig selv alle deres sange på en guitar, jeg havde fået i julegave. De er virkelig nemme, så jeg lærte en del akkorder og en smule soloer. Det var sådan det begyndte for mig«, fortæller Benjamin Booker over telefonen fra London, hvor han er landet dagen før, han skal optræde på Glastonbury Festival.
Egentlig undervisning i sang eller guitar har han aldrig fået, men han har samlet tips og tricks fra venner, der også spiller musik. Og i det hele taget oplever han, at hans tilgang til musikken hele tiden er under forvandling.
»Et nummer bliver aldrig som man troede i udgangspunktet. Jeg skriver en sang, som jeg tror er et new wave-nummer, og det ender med folk opfatter det som en bluesnummer«.
Banebrydende strygekvartet med strøm gæster RoskildeMødte bluesen i Louisiana
Benjamin Booker er vokset op i Tampa, Florida med sin familie og holdt sig til punk- og rockscenen, indtil han efter studier i journalistik og efterfølgende arbejdsløshed endte med at rykke til New Orleans i 2012 for at tage et job hos en nonprofit-organisation, der hjalp indbyggerne efter orkanen Katrinas hærgen. Og mens han i Florida var vant til at høre mainstream-hits i radioen, tunede han i New Orleans ind på stationen WWOZ-FM, hvor han blev introduceret til en skattekiste af blues og r ’n’ b. Herfra fik han inspiration til sit eget særlige miks af bluesede og det punkede.
Han skrev en håndfuld numre og optog en akustisk demo i sine forældres badeværelse under et besøg hos dem hjemme i Florida og udgav selv en EP med fire lo-fi numre. Og det lykkedes ham at få en lokalradio til at spille et af numrene, og så begyndte bolden at rulle. En blogger skrev om ham, han fik tilbudt sit første spillejob, der hurtigt blev til flere, så kom pladekontrakten, anmelderros, og derfra var det som om volumenknappen hurtigt blev drejet op på max.
LÆS
Kom med bag kulissen: Året rundt som booker på Roskilde FestivalUSA's svar på Berlin
Selv om han med sin travle turneplan sjældent er hjemme, har han beholdt sin adresse i New Orleans, for han er faldet for det kunstneriske miljø i byen, der er kendt for sin musikkultur med jazz, blues og folk.
»Der flytter tonsvis af mennesker til byen nu. Der var selvfølgelige mange, der flyttede efter Katrina – jeg tror, byen var nede på halv størrelse af, hvad den havde været – men på det sidste er der masser af unge, der flytter dertil fra New York og San Francisco, fordi det er så billigt at bo der. Masser af nye bands og unge kunstnere. Huslejen er næsten halvdelen af, hvad den er i andre byer, så man kan leve der for meget små penge«, forklarer Benjamin Booker.
Og som musiker er det et helt ideelt sted at opholde sig, mener han. Især i St. Claude-avenue, der er fyldt med gallerier, restauranter, klubber, spillesteder og et stort faldefærdigt, »gutted-out« punk-hus.
»Det er great. Der er masser af steder at bo, masser af spillesteder og bands. Det er et godt miljø for musikere. Da jeg begyndte at optræde var det bare sådan ‘vil du spille før os’, og så blev man spurgt af nogen andre, om man ville optræde et andet sted, og det endte med, at jeg kom til at spille hele tiden. Andre steder er musikermiljøet meget mere konkurrencepræget«.
Vil hellere have en guitar end en festivalbillet
Men det er efterhånden længe siden, at han har bevæget sig i sit New Orleans-miljø. Til gengæld har han mødt masser af musikerkolleger til koncerter og festivaler verden over, og lørdag kommer han på Roskilde Festival for at spille med sit trepersoners band.
SE BILLEDSERIE
Når man fryser et Roskilde-øjeblikBenjamin Booker har aldrig selv været festivalgæst, fortæller han forud for besøget på dyrskuepladsen.
»Jeg har aldrig haft penge nok til at tage på festival. En billet koster omkring 400 dollar, og for de penge kan man få en ny guitar. Og det vil jeg nok foretrække at bruge pengene på«.
Men inden for det seneste år har han været på flere festivaler, end de fleste når i deres livstid.
»Jeg var ikke så vild med festivaler i begyndelsen, men det har efterhånden ændret sig. Nu er det en god mulighed for at se nogle venner fra andre bands og møde nye mennesker. Så nu er det ret fedt«.
Selv om det er nemmere at gå på scenen på et spillested, hvor publikum har betalt for at se netop ham, kan han godt lide udfordringen ved at skulle underholde de store masser, der måske hører hans musik for første gang på festivalerne.
»Nogle gange er det sværere, fordi man skal vinde folk over. Men det er også skægt at skulle arbejde lidt hårdere, og så kommer man til at gøre ting, man ellers ikke ville. Det gør, at der sker noget uforudsigeligt. Den del af det kan jeg godt lide«.
fortsæt med at læse
