De, der har været på festival, vil vide, hvad det her handler om. De, der ikke har, kan måske lære noget nyt. Om den der særlige følelse, der begynder, når man er løbet ind på campingarealet, har tilkæmpet sig en lejrplads og smækket teltet op, følelsen af ro, fordi overjeg’et nu er suspenderet den næste uge. Hensyn til jobbet, hensyn til studiet – den dårlige samvittighed over ikke at have besøgt de gamle – alt er udsat.
Så vågner man i morgendepressionen, og sammen med vennerne rejser man sig og skyller gennem dage og nætter i langsomme bølger af drukkenskab og uplanlagt skønhed. I fraværet af ansvar åbner sig et nyt rum, som er umuligt at beskrive, fordi det ville kræve, at man netop tog det ansvar.




























