0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen

Signe ønsker at være anonym. I serien 'Roskilde Uden Samtykke' giver vi ordet til de ofre for voldtægter, hvis historier ellers ikke bliver hørt. I 2017 oplevede Rigshospitalet 12 tilfælde af voldtægt på Roskilde Festival - en af dem var Signe. Seks blev anmeldt. Nul førte til dom.

Signe blev voldtaget på Roskilde i 2017: »Han har jo tænkt, ’nåja, det er jo bare Roskilde’. Han er jo ikke sådan en, der ligger bag en busk på lur for at overfalde kvinder hjemme i Aalborg«

Sidste års Roskilde Festival blev markant anderledes for Signe, der dengang var 21 år. Hun fik et uvant blackout og vågnede nøgen op, mens en festivalgæst voldtog hende. Følelsen af at blive holdt hårdt fast sidder stadig i hendes håndled. Efter de indledende spørgsmål fra politiet vidste hun med sikkerhed, at hun ikke ønskede at anmelde det. Her fortæller hun sin historie i Politikens serie 'Roskilde uden samtykke'.

FOR ABONNENTER

»Det var sidste år, altså 2017, og jeg boede i telt derude med nogle veninder, som jeg var sammen med det meste af tiden. Vi var til en fest på campingpladsen, en af de store fester, hvor alle mulige kommer. Jeg faldt i snak med en fyr, og bagefter dansede jeg lidt videre med mine veninder, men så blev vi væk fra hinanden. Så gik ham fyren og jeg op i baren og fik en drink. Det er det sidste, jeg kan huske«.

»Så vågnede jeg op på ryggen, helt nøgen, og han lå oven på mig og var inde i mig. Jeg ved ikke, hvor længe, jeg havde ligget der, jeg havde været bevidstløs eller også sov jeg, da han gik i gang«.

»Han stoppede på et tidspunkt, og så rullede jeg vist væk, ned af luftmadrassen. Det hele er lidt sløret... Da jeg vågnede rigtigt, var han der ikke længere. Jeg var stadig nøgen, og jeg vidste ikke, hvor jeg var. Jeg fandt noget af mit tøj. Så prøvede jeg bare at finde ud så hurtigt som muligt«.

»Da jeg kom ud af teltet, var der en tavle, hvor der stod fire drengenavne. Og så stod der streger under dem. Det var en erobringsting. Der var ligesom bare en streg ved ham, og jeg er helt sikker på, at det var mig. Eller også var det en anden fra aftenen før, og så ville jeg blive næste streg. Det er frygteligt, ikke? Jeg havde kun halvdelen af mit tøj på, og så var der bare sådan en kridtstreg. Fy for helvede. Så kastede jeg op«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce