0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Louise Herrsche Serup
Foto: Louise Herrsche Serup

De ti meter høje Trump-mure, der er placeret ikke langt fra Orange Scene er ikke som sådan et kunstværk, men såkaldt udstillingsdesign - en ramme at forstå kunstprogrammets overordnede tema om lighed igennem, måske.

Kunstkritikeren på Roskilde: Festivalen vil provokere med kopi af Trumps sindssyge mur. Er det kunst? Nej, det er det ikke

Kunsten borer sig hybridagtigt ind mellem klassiske og poppede formater. Og samtidig vil kunsten på Roskilde tale om livets hybrider: mellem data og kød, mellem mand og kvinde, mellem menneske og maskine. Og det at være på den ene eller anden side af muren, skriver Politikens kunstanmelder Mathias Kryger i denne kommentar.

FOR ABONNENTER

Scenetelte rejser sig som sydtyske katedraler, og de massive lydanlæg og lysmaster er hardcore tungt materiel, som får ethvert museums eller enhver kunsthals av-afdeling til at ligne en peanut i verdensaltet.

Roskilde Festival er materielt og performativt anskuet et overvældende projekt.

I det perspektiv er det vildt og skræmmende, at de kopier af Trumps afprøvninger af design af muren til Mexico, der er opført på festivalpladsen, kan hamle op med den skala, som findes her på festivalen.

I ugerne efter at Trump fik etableret sine prøver, var der fra flere kanter i kunstverdenen folk, der talte om murenes kunstneriske kvaliteter – at de var at sidestille med et kunstværk.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce