Dér står han. I sin utrænede, nøgne overkrop med begyndende tævepatter og et ekstra lag på sidebenene.
Svedende holder Mike Skinner mikrofonen under sin mund og stirrer intenst ud på publikum foran Orange Scene. Måske aner man en anelse af forbløffelse i hans blik.




























