0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En musikalsk odyssé fra kongen af britpoppen

Damon Albarn forstår ståstedet mellem lykke i låget og løkke om halsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Klavs Bo Christensen
Foto: Klavs Bo Christensen

Triumf. Damon Albarn lagde Orange Scene ned på årets Roskilde Festival.

Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Anmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Damon Albarn slog de stille melankolske toner an, da han begyndte sin koncert med den yndefyldt sørgmodige hyldest til musikkens helende kræfter ’Lonely Press Play’.

Sangen blev fulgt af ’Everyday Robots’. Ligeledes fra Albarns fremragende første solo-album, hvor sangen er titelnummer. En start så smuk, at man næsten glemte at trække vejret. Men kunne materialet fra ’Everyday Robots’ bære et så enormt tilløbsstykke som koncerten var?

Svaret fik vi på en måde aldrig.

For Albarn benyttede sig af chancen til at lave en helt anden slags koncert. En levende og velunderbygget musikalsk odyssé, der fortalte historien om sangskriveren Damon Albarn fra konge af britpoppen i Blur via tegneserievisionen Gorillaz og kollaborationen The Good The Bad And The Queen frem til hans nye solo-udspil.

En krævende balancegang

En fortælling om en ganske almindelig gut i afslappet tøj, der har ført faklen fra The Clash videre og fastholdt britisk rockmusiks intense kommunion med den globale musikkultur fra Afrika til Vestindien.

Allerede i tredje nummer blev der fyret op under kedlerne med Gorillaz-nummeret ’Tomorrow Comes Today’ og Albarns backing band The Heavy Seas demonstrerede en spændstighed og en personlighed, man ikke finder hver dag hos sådan et. Og det var også nødvendigt.

For var Albarns attitude typisk afslappet og imødekommende, så var det til gengæld musikalsk en særdeles krævende balancegang, han havde begivet sig ud. Der blev skruet og ned for tempoet. Der blev skiftet musikalske spor hvert andet øjeblik og alligevel fastholdt Albarn grebet om en musikalsk fortælling, der trin for trin steg i intensitet og ren og skær udstråling af musikalsk livsglæde.

Da Albarn greb guitaren midt i ’Kids With Guns’ var det første gang publikum lod sig rive helt med. Siden da var der ingen vej tilbage for en koncert, der smilende over hele femøren lod sig føre dånende ind i ’Albarnien’.

Dette særlige landsted spændt ud mellem et livsglædens Afrika og et bekymret engelsk Suburbia, hvor der trods alt bliver danset cool og med vrikkende numser på et døgndisko i fremtidens kulsorte slagskygger.

Altid nysgerrig

Første gang Damon Albarn stod på Grøn Scene var, da han og Blur i 1991 var på Roskilde og sammen med Oasis præsenterede det sidste skrig med den såkaldte britpop. Siden er der løbet meget vand i stranden. Mens Oasis blev hængende i deres samtid og aldrig slap ud, tog Damon Albarn efterhånden springet fra Blur og viste sig som sin generations mest visionære musiker.

På den kloge måde og jordnære måde. Altid nysgerrig, altid på vej, altid ude at lege med nye musikalske venner - og nu altså for første gang også ude med et solo-album.

Durkdreven er han også blevet på den gode og professionelle måde. Det nye, stilfærdige nummer ’Hostiles’ kunne risikere at have lidt svært ved at fange publikums øre midt i de gamle, men friskfortolkede hits fra Blur og Gorillaz. Så det var her Albarn valgte at fortælle om sine danske aner på mødrene side. Så var vi lige som i samme båd. Uanset høj eller lav søgang.

Albarn spillede ’Poison’ som han lavede sammen med Flea og Tony Allen og var som den nye ’Hollow Pond’ pletskud. Bandet og det talstærke kor i The Heavy Seas blev ved med at imponere og sprede varme vibrationer. Således nåede koncerten en tilfredsstillende slutning efter en god times tid. Men festen var kun lige begyndt!

’Kingdom of Doom’ fra Albarns tid med The Good The Bad & The Queen fik den helt store fællessang i søgang til at gynge på Arena. Men det var det rene vand imod, hvordan det lød, da Albarn stemte i med Gorillaz-hittet ’Clint Eastwood’.

Ly for fremtiden

»I ain’t happy / I’m feeling glad / I got sunshine in my bag / I’m useless but not for long / the future is coming on«, sang vi allesammen og forstod uden videre det prekære moderne ståsted med lige dele lykke i låget og løkke om halsen.

Rapperen Kano kom på scenen og storbyen sprang frem igen. Netop som man troede det ikke kunne blive bedre, halede Damon Albarn med et lykkeligt grin en trehovedet og granvoksen kanin op af hatten. Selveste trioen De La Soul fra dengang hip hop var sprudlende og innovativ kom på scenen og gav den gas med seje rim og svedne grin.

Så manglede der kun én hovedperson. Selveste elefanten ’Mr. Tembo’ som Damon Albarn har skrevet så skøn en hyldest til på ’Everyday Robots’. Muntert kom han gungrende ind i publikums fantasi inden Albarn lod de »heavy seas of love« skylle hen over publikum og føre det med sig i erindring om en noget nær perfekt koncert.

Britpop, rap, rock og gospel leveret af en fremragende sangskriver, en medrivende sanger og musikalsk kedelflikker par excellence - som til og med ligner en morderlig flink fyr!

På sit nye album synger Damon Albarn bekymret om en verden befolket af hverdagsrobotter. Men hvor den slags udsagn hos Radiohead ender i det sorteste sorte hul, rummer det hos Damon Albarn en forståelse for, hvor såre menneskeligt det er, at søge ly i robottens arme.

Vi søger ly for fremtiden så mange steder. Et af dem er musikken. Her hersker nutiden i form af øjeblikket. Også en aften, hvor festens hovedperson i lige så høj grad gik på strandhugst i fortiden.

Var det årets koncert på Roskilde? Jeg tror det minsæl!