De første ord, der slap ud af gennem røgmaskinens tunge slør var:
»Fuck, hvor er der mange mennesker, mand«.
Og det var der.
Pladsen foran Apollos orange boblescene var proppet til yderste, gule græsstrø. Og allerede inden dj’en Reza havde sendt den første bastone gennem publikum, blev den første ungersvend båret forbi mig. Væk fra trykkogeren helt oppe foran.
En ærlig satan ved navn Karl besejrede RoskildeDen 28-årige Sivas er med bare en enkelt ep skudt ud af Vestegnens hiphopundergrund og blevet en superstjerne in spe på den danske hiphopscene. Med signatursangen ’D.A.U.D.A.’, narkotiske produktioner, en sej danskiransk diktion og et sprog fuld af hemmelig koder har Sivas fået alle til at sparke i sprogjorden med staccatolinjer som:
»Sort. Hætte. Trøje. Sol. Briller. På min øjne. Yea!«
Det kom de også til tidlig onsdag aften, men først efter en lidt rodet affære af en koncert. Sivas viste, at hans melodiske brug af autotune og benzindampende indignation har potentialet til noget rigtig stort, men sammen med dj Reza og de mange gæsterappere afslørede han også mangler, når han skal styre en koncert i den størrelse.
Revolution og fuckfinger
Med solbrillerne placeret, hvor de skulle, åbnede Sivas op med den tungt rullende ’Kbhavana’ og fortsatte magtdemonstrationen med ’Araba’, hvor den heftigt autotunede stemme sendte staccatosætninger ned i de elektroniske skakter:
»Ruller juu, sippa lilla kemikalier/røde øjne, ligner Terminator/ A.P. Møller, transportér container/ lige fra Marrakesh, sort ligesom Darth Vader yeayaa«.
Det handler om whisky, damer og hashtåger i bilen. Men de skrydende livsnyderdrøn er ikke den eneste reportage, Sivas sender fra sit udsnit af Velfærdsdanmark. Han morer sig, men ham og hans venner lider også. Han er ene mand mod systemet.
Bornholmsk tornado-rave efterlod koncertplads som en hærget slagmarkDen figur vendte han hele tiden tilbage til. Der er altid problemer og politiet er de værste. Lige efter stikkerne. Tonen er ghetto og retorikken er benhård. Men Sivas og hans kumpaner er ligeglade. Det her er deres virkelighed og deres drømme:
»Der er ingen problemer her/ der er ingen systemer her«.
Især de nye (og for fleres vedkommende uhørte) sange blev skubbet frem af den vrede. Der var både revolutioner og fuckfingrer i luften.
Timing glippede
Rapperne fra Sivas’ bagland dukkede op på skift og gav paletten flere farver, men også koncerten et uroligt forløb. Både med store fejl og et par pivfalske toner.
Med Amro fik vi den muntre ’Ren hygge pt. 2’ og Ukendt Kunstners Hans Philip trådte i karakter som live-rapper på ’Stein Bagger’, mens Højer Øye kom ind som en brølende Busta Rhymes, der dog overstyrede sin politiske vrede.
Til sidst kom Gilli ind til både MellemFingaMuziks ’Trykke sedler’ og den afsluttende ’D.A.U.D.A.’. Uden det klimaks, der var lagt op til. Dertil var timingen ikke god nok og grebet om det enorme publikum gledet dem af hænde.
Selv om Sivas konstant bevarede sin coolness som en søjle af sejhed midt på den til sidste overrendte scene, var han omringet af for meget benovelse over publikum. Det var ikke dem på scenen, men publikum selv, der holdte dampen oppe, så de til sidst kunne råbe op i sommerhimlen:
»Er du dum et drama/ shufi dit, shufi dat/ alle vil være Tony Montana/ Københavana, vi ruller chuba cabana/ vi råber fri marijuana/ puffer kun ganja der lammer«.
Hjemsøgende bluesrock indtog byfestagtig Rising-sceneSivas er sammen med hele sit hold i gang med at give nye generationer en stemme og et udtryk, der er deres helt eget. Lige i fjæset på os alle sammen.
De sætter hårdt mod hårdt, og har ikke noget at tabe. Men hvis de gerne vil give koncerter, der gør lige så stort indtryk som deres musik, skal de gøre det, Højer Øye på et tidspunkt råbte efter Helle Thorning-Schmidt:
Stram balderne!
fortsæt med at læse
